Jul i Zoo
Til Jul i Zoo kan I samle familie og venner og skabe tradition og minder sammen. I år bliver haven endnu smukkere med flere julelys og nye dekorationer, så glæd jer til ægte julestemning i unikke omgivelser, når vi tænder lys i vintermørket og sender jer på en magisk lysvandring gennem den julepyntede have.
Gå også på opdagelse i de mange små boder, hvor I kan møde nordjyske producenter, der præsenterer kreative julegaveideer og et væld af lækre mad- og drikkevarer til julebordet. Nyd den lokale smag og find de perfekte gaver til dine kære.
I kan selvfølgelig også møde verdens rareste julemand, og når mørket sænker sig får I mulighed for at opleve nogle af havens dyr på en helt anden måde. Det er især hyggeligt at gå indenfor i stalde og huse og opleve den rolige aftenatmosfære når dyrene forbereder sig på natten.
Billetterne gælder kun på udvalgte dage med Jul i Zoo - Se åbningtider her: https://aalborgzoo.dk/jul-i-zoo-2025/
Skal vi stå for aftensmaden?
Så book bord og se menuen til åben julebuffet hos Skovbakken her: https://aalborgzoo.dk/julebuffet-i-aalborg-zoo/